livet går op og ned…

Synes efterhånden jeg har kommet med ret mange personlige indlæg og her kommer endnu et. 

Jeg har haft sindsygt travlt, jeg er flyttet i kolonihave som jeg har købt, har prøvet at give det en chance med min xkæreste som jeg tidligere har beskrevet, og så har jeg efterhånden lært at livet ikke er en leg. 
Jeg har fået depression, er gået ned med stress mere eller mindre og skal til psykiater for at få udredet min ADD og for at snakke om hvad der egentligt er sket i mit liv, da jeg åbenbart har været god til at skubbe alle tingene væk fra mig når der er opstået nogle situationer… 

Ja jeg sidder her og klynker derud af med hvad skal det til for, jeg skubber bare alt ansvar væk i stedet for at se på mit liv og gøre noget ved. stå til ansvar, men det er satme svært når man ikke altid er herre over alle situationer. 
Lad os starte med fx min kære “far” ja han har været en fucking idiot der aldrig har været der for mig, altid svigtet mig.
Jeg har aldrig mærket en fars kærlighed og det at have en mandlig beskytter.
Jeg har længe fornægtet alle disse følelser, og nægtet at jeg var berørt af at han aldrig har været i mit liv og når har har, har han altid skuffet, og sorget mig. 
Jeg mangler da helt klar en mand i mit liv som kan vise mig hvad det vil sige at blive elsket og få den tryghed… 
Jeg har derved, nok altid fanget de forkerte kærester, som jeg sagtens kan erkende ved at kigge tilbage på mit liv. 
Jeg har altid skulle have opmærksomhed og gerne fra typer som ikke var helt på den rigtige side af Mr. right. men betyder det jeg aldrig har elsket?! NEJ, jeg har elsket og jeg er jordens kærligste pige hvis man kommer tæt på mig, nok for meget, da jeg ikke er sikker på hvor grænserne ligger, jeg er mega usikker på mig selv i forskellige situationer og føler lidt jeg er startet på ny i livet. 
Da jeg var yngre var det hele sgu lidt lige meget og jeg havde bare JA-HATTEN på for det var fuld fart fremad… 
Jeg har altid sagt at jeg er glad for den jeg er (hvilke jeg også er) er bare træt af at jeg har nogle sider som fuldstændig blokker ned når sandheden rammer mig. 
Jeg har fået angst, prøv lige at hør det…
ANGST..
Hallo jeg troede aldrig sådan noget ville ramme mig…
ANGST, for at miste folk i mit liv. Jeg har lukket mig inde, tager aldrig i byen mere og magter faktisk ikke rigtigt mange folk af gangen.. 
Et eller andet er da helt tosset med mig…
Jeg er 27 år gammel…
Hva faen er grunden til det rammer mig nu?? :/
Jeg er lidt forundret over hvordan livet faktisk leger med en og nogle gange er man virkelig ikke herre over hvornår eller hvordan man bliver ramt, men hvis noget er sikkert, er det hvertfald at det har ramt mig nu, og jeg synes det er vigtigt at komme ud med en besked om at det faktisk er okay at være hvor man nu er i livet.
Det er ikke en følelse man skal sidde med alene, som jeg ofte gør, fordi det er noget af det sikreste, men kom ud med det, så vi alle kan få det bedre.. 
Jeg kigger tit på folk og synes bare jeg fornemmer, flovhed, folk er indelukket og kan ikke hilse på hinanden fordi man er fremmed. 
Der er da ikke noget bedre en at give et andet menneske man ikke kender, et smil med på vejen, trods jeg ikke magter fremmed mennesker. 
Jeg synes at rigtig mange mennesker skal kigge sig selv i spejlet og give sig selv et løfte om at man vil gøre hver dag til noget bedre…
Det har jeg hvertfald lovet mig selv. Verden er ikke nedture og problemer, men situati0ner vi som mennesker skal lære at arbejde med og klare på de måder vi synes der er bedst.. 🙂 
Jeg selv har virkelig mange ting at arbejde med, svigt, sorg, mistillid, forsømmelse og kærlighed.. Det er nogle af livet mest værdifulde kvaliteter hvis man altså er på god fod med dem og ikke ligesom jeg blevet forsømt af allesammen, men det skal blive bedre nu.. 
Jeg har i en måned nu gået og tygget på dette indlæg, men her kommer tingene direkte fra hjertet. 
Jeg ligger konstant syg, og kan ikke rigtigt komme på benene, og lægerne ved ikke hvad det er, men jeg tror måske jeg ved det, min krop har reageret på at jeg nu skal stå ansigt til ansigt med det liv jeg har levet, og nu glæder jeg mig til at komme ud på den anden side, med en forhåbning på at smile til alle de mennesker jeg møder på min vej, finde drømmeprinsen, som forhåbentlig også er klar til at kalde mig sin drømme prinsesse, uden der kommer ting fra fortiden og banker på døren, og så håber jeg på at kunne få mere overskud og energi i min hver dag til at være den gamle Nathja bare på ny… 
Det lyder sku som en god ting og herved er der et smil på mine læber til at slutte af med.. 

Kærlighed til alle jer derude. <3 

-Nathja 🙂