Navneskift… hvad forgår der i dagens Danmark…

Så kom dagen sgu, hvor jeg tog en stor beslutning.
Nemlig at ændre mit navn, og her tænker man jo så, Hmmm, hvad kommer den af.???
Og ja det skal jeg fortælle jer 🙂
Mit navn var jo Nathja Pusle Borowiec og mit nye navn er
Nathja Pusle Bech Pedersen.
Noget så Dansk som det overhovedet kan være.
Jeg har efterhånden oplevet nogle gange, hvor at man skurer lidt til mit efternavn Borowiec, og selvom jeg er meget stolt af det, så er nogle arbejdsgivere desværre fordømmende og her den anden dag blev jeg ringet op hvor man direkte spurgte mig, på en ikke så rar måde, om jeg var Dansker.
“Øhhhhm ja” svarede jeg “det er jeg, mine rødder er danske”.
Hvorpå der så blev svaret “Okay, hvorfor har du så sådan et efternavn, og hvor kommer det fra? Det svarede jeg self også på, og så blev der lige igen spurgt “Okay, så du er altså helt dansk” og her svarede jeg så pænt.
“Ja jeg er helt dansk, men for at være helt ærlig så har jeg ikke lyst til at komme til ydeligere samtale hos dig, da din understregelse om min baggrund af fødeland er så vigtig” og så blev der eller smækket på.

Altså, jeg var/ er faktisk lidt i chok over dette, og selvom jeg står ved min familie, og mit efternavn, så er der en anden del af min familie, som hedder Pedersen, og det har jeg så taget nu, for at undgå disse situationer, og måske kan der komme noget job til mig i en fart 🙂
Hvis nogle arbejdsgivere sidder og kigger direkte på navne i ansøgninger og man allerede bliver frasorteret der, og der ikke bliver kigget på hvad man egentlig indeholder, så må jeg optimere mine muligheder.

Så Velkommen til Nathja Pusle Bech Pedersen 🙂

Ha en dejlig aften <3

En tilværelse men ondt i hjertet har resulteret i flugt, med druk hver weekend.

Jeg er jo desværre blevet alene, og prøver at finde rollen og pladsen som single.
Men sagen er den, at jeg faktisk slet ikke har lyst til, at være i den rolle som mig, alene igen.
Så siden jeg er blevet mig, har den nok gået rimelig meget op i druk og bytur.
Men hvad Søren skal man gøre når man ikke rigtig kan se tingene i øjnene, og mærke den smerte det egentlig er, at have kærestesorger.
Ville ønske jeg bare kunne lukke af og ikke mærke alle de ting jeg gør, og så for helvede bare kunne komme videre og ikke have det hule rum indeni, som nogle gange føre til søvnløse nætter og dage uden overskud, for dage er der.
Jeg kan simpelthen ikke ikke finde ud af at bearbejde tingene længere, måske fordi jeg det sidste år har haft så mange nedture og modstand, men dog alligevel er det værste at miste min kærlighed og tryghed i min ex.
Jeg er igang med at finde rollen i hele mit liv, og værdsætter ubeskrivelig meget, at tingene er som de er, mellem min ex og jeg nu.
Han er absolut det dejligste menneske, jeg har haft i mit liv, og han har vist mig, hvordan voksne mennesker behandler hinanden, og ville ikke bytte det for noget andet.
Desværre skal jeg finde ud af det, at være Nathja kun, og det gider jeg sgu bare ikke, for at sige det helt ærligt..
Der er mange måder at takle sorg på, og jeg blir dårligere og dårligere til at takle tab og sorg, så min måde er at flygte.
Hold kæft hvor ynkeligt, men at vågne alene hver dag med ondt indeni, gør simpelthen for ondt, så det altså nemmere at glemme tingene lidt i weekenderne…
Ondt i hjertet kan drage mennesker i mange retninger, og jeg ved og håber at det nok skal blive bedre en dag, men må sgu indrømme den slår mig hårdt hver evig eneste dag.
At acceptere, at livet bare ikke ville i den retning som mit hjerte så inderligt gerne vil, ved jeg sgu ikke hvordan jeg skal arbejde mig videre fra.
Sidst jeg havde ondt i hjertet på noget ala denne måde, forsvandt jeg 3 måneder til udlandet for at komme væk fra det hele, og efter det ydeligere 3 måneder til Mexico, og har helt ærligt lyst til bare, at smutte afsted til udlandet igen, og håbe på det kunne hjælpe med, at hele det hul jeg har indeni, for tiden læger jo alle sår, ik’?
Jeg vælger så nu, at se tingene i øjnene, mærke når det gør ondt, prøve at bearbejde min sorg, og kæmpe mig videre herfra, så jeg forhåbentlig kan komme ovenpå den anden side stærkere end noglesinde før.
Tingene og mit uheld begynder at vende nu og jeg ser lyset for enden af tunnelen (håber jeg).
Så med nyt arbejde, krydret med en masse masse positive tanker omkring den del i hvertfald, vil jeg droppe min flugt, prøve at smile hver eneste dag og fortælle mig selv at, ‘gud har kun valgt hans stærkeste soldater, til de hårdeste kampe her i livet’.
Og jeg er stolt af at have kæmpet mig igennem alt det jeg har, og være en af dem.
Smerten gør ondt, og tårerne render hver dag ned at kinderne, men forhåbentlig blir det godt en dag, og gerne snart.
Der er jo lys for fae’n, og jeg har valgt at det tændes nu <3

Kærligst Nathja

Kærligheden knust

Jeg gør det meget kort.

Det er et ultra ømt emne for mig pt, og blir nød til at melde ud inden der kommer alt for mange spørgsmål jeg ikke kan klare at svare på.

For lidt siden lavede jeg et oplæg om kærligheden og den perfekte mand..

Lykken varede desværre ikke længe, og skal nu vænne mig til at være alene igen. Der er ingen der har været utro, eller noget andet negativt i den dur, og vi er ikke uvenner, og vi havde det rigtig godt men der er bare nogle andre personlige årsager, som har gjort vi måtte stoppe det, desværre. Som alle har sagt og skrevet “i var jo så glade og passede så godt sammen” men nogle gange er det ikke nok. For mig vil han altid være den perfekte mand, og den mand som har lært mig at slappe af i et forhold og stole på et andet menneske. Så jeg mener stadig alt i mit foregående opslag. Så ingen sure miner herfra, kun en kæmpe sorg og et hjerte knust i småstykker. Mere kan jeg ikke åbne op om nu..

Tak for alle jeres super søde beskeder de varmer hver og en.. ❤

Varmeste kærlige hilsner miiig

long time no see som man siger

Ja så har der været stille, og hvad mon der er sket i al den tid 🙂
Jeg fik jo en kæreste, og så blev jeg kæreste kedelig.
Hehe neeeeej, det var nu ikke helt sådan, men tiden gik pludselig meget stærkt, og da han har en søn har jeg koncentreret mig om min nu, lille familie.
Og jo så gik jeg sygemeldt med min ryg og det har også taget mig en del tid at komme over. Så ja tiden er simpelthen bare fløjet afsted.
Jeg har snart 1 års dag med min kæreste, og det er jo en dag der skal fejres. så hvis i har nogle gode ideer, er i mere end velkomne til at smide en kommentar, hvis hvad vi kan lave af hyggelige ting 🙂
Vi har indtil videre aftalt at vi bare skal ind og spise noget rigtig god mad, og så har vi snakket om at leje et værelse på det gamle hilton hotel, hvor der er spa. så det blir dejligt at komme ind og få slappet af og bare nydt hinanden 😀 
For mig er han det der betegner drømme manden. Han har virkelig formået at hvad en kæreste er, altså på den måde med man er trygge ved hinanden og at der ikke er al den jalousi og al det drama der nogle gange kan være i et forhold. Det er så dejligt, at uanset hvad vi laver, så blir der ikke sat spørgsmålstegn omkring noget. og vi behøver ikke at snakke i telefon hele tiden og sådan, det er virkelig lige en mand for mig, som har formået at vise at der også er andet end alt det dårlige i et forhold.
Og samtidigt har vi det bare helt sindsygt sjovt.
Altså jeg tror virkelig ikke jeg har grint så meget som i den tid jeg bruger sammen med ham, og det er jo helt vildt dejligt, og samtidigt kan vi også bare slappe fuldstændig af, som vist på det kommende billeder 😀 haha, han kommer til at hade mig for at ligge de billeder op… Griner… (Undskyld skatter, men du ved jo du er sammen med en blogger 😉 Haha)
så jeg glæder mig bare til at se hvad fremtiden bringer <3 😀

 

Den evige kamp, men lykkelig.

Akurat lige nu, står jeg i mit fitness center, jeg høre Nik og Jay med ‘kommer igen’. Kigger ud af vinduet, trækker vejret ind af næsen, og puster ud af munden. Tankerne køre, mærker mig selv og hvilke smerte der er i min ryg, som skal trænes væk, pludselig får tankerne frit spil. 

En smugle angst rammer mig, prøver at kontrollere tankerne, men blir nød til at give slip, gåsehuden på min krop rammer mig som en bølge fra havet, mens mine ben automatisk bare går videre på løbebåndet. Tankerne om at miste er forfærdelige i øjeblikket. Så forfærdelige, at jeg er bange for, at ødelægge alt omkring mig, og skubbe alt væk fordi jeg lukker mig selv inde. 

Jeg er så inderligt glad, og lykkelig, så hvorfor rammer de forfærdelige følelser mig…? 

Jeg er ramt af sygdom pga en diskusprolaps og er sygemeldt fra mit arbejde. 

Her slår det mig, at jeg er så forfærdelig bange for at miste mit arbejde, som jeg så inderligt elsker. 

Det har været min vej til succes, selvom mange ikke forstår det. Jeg frygter at miste det jeg er allermest glad for og elsker. At miste mit arbejde, eller ikke at kunne kæmpe mig tilbage, gør mig så ked af det og bange, fordi det er noget af det som gør min hverdag til den bedste. 

Jeg har fået den aller dejligste mand i mit liv, som jeg slet ikke kan beskrive med ord. Ham og hans familie, er noget af det bedste og dejligste. Føler mig så heldig når mine tanker kommer derhen, og så slår det mig, som et brag. 

Kan det virkelig være rigtigt at lille mig kan være så heldig og fortjener den lykke og glæde?! 

JA selvfølgelig kan det, det. 

Så hvordan takler man lige, at blive ramt af, at være så bange for, at miste det jeg har aller kærets. 

Jeg har nogle dejlige væsner og kærlighed i mit liv som jeg værdsætter ubeskriveligt og elsker dybt i mit hjerte. Men er så bange for at miste dem alle og det hele.

Mit mønster fra tidligere, er grunden. 

Svigt og tab fra fortiden, er vejen til de følelser der rammer, når jeg føler ægte kærlighed. 

Hver gang jeg har haft noget kært, eller elsket højt, har jeg mistet, så det er helt sikkert noget jeg skal arbejde med. Og dette er min kamp. 

Svigt fra barnsben og igennem livet, kan virkelig komme til udtryk pludseligt, når jeg så virkelig elsker nogle/noget og livet. 

Jeg ved jeg er stærk, jeg ved jeg nok skal klare den, jeg ved jeg har mennesker i mit liv som elsker mig, og jeg VED at jeg nok skal lære at tro på at dette er virkeligheden for mig.. 

Tænk at være så glad og lykkelig, at man næsten kan føle, at man lever en andens liv, fordi ens liv tidligere altid har været kampe der skulle tages. 

Men dette er 100% mit liv og jeg er så glad for hvor jeg er. 

Det er helt okay at læne sig tilbage og bare nyde det sted, man har kæmpet sig til, og nyde at kampen er slut. Jeg kigger igen ud af vinduet, trækker vejret dybt, blir ramt af bølgen igen, gåsehud over hele kroppen, nu med kærlighed, en glædestårer i øjet, og med et smil på læben, og nyder nu jeg er lige HER hvor jeg er. 

Til alle mennesker der er i mit liv… Hold kæft hvor jeg elsker jer, hver og en… 

Tak for i har bragt mig til hvor jeg er nu… 

-Nathja